Velkommen hos Enggården,
Bed & Breakfast, Cafe & Gårdbutik


Tæt ved Limfjorden og Spøttrup Borg, findes denne dejlige renoverede gård, hvor man midt i den smukke natur kan indtage kaffe, the og kage i Caféen. En let anretning kan serveres, men skal forudbestilles. Der er også mulighed for at gå på indkøb i gårdbutikken, som har mohairgarn og designede strikmodeller af høj kvalitet, sko, tasker, bælter, silkeundertøj og dansk designede smykker.
Desuden kan vi tilbyde 5 dobbeltværelser på vores dejlige 1. sal, som er nænsomt renoveret.
Enggården ligger i naturskønne og fredelige omgivelser tæt på Limfjorden. I en afstand af 2 km ligger Spøttrup Borg fra middelalderen, med den kendte have med krydder- og lægeurter. I en radius af 40 km ses mange historiske kirker og herregårde. På en dagstur kan opleves Jesperhus Blomsterpark, Hjerl Hede, Randers Regnskov,Vesterhavet og Skagen. For de sportsinteresserede er der i nærheden golf, fiskeri, hesteridning, surfing og sejllads på Limfjorden.
Vi glæder os til at byde jer velkomne på Enggården.
Ann Elvstrøm
Enggården - Spøttrup Mark 6 - 7860 Spøttrup
Tlf.: +45 97561806
|